For tre år siden var kunstig intelligens stadig noget, de færreste danske virksomheder brugte. 15 pct. svarede dengang, at de anvendte mindst én form for AI. Siden er det gået stærkt.Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at AI på rekordtid er rykket bredt ind i dansk erhvervsliv.

I 2026 bruger 59 pct. af de danske virksomheder AI. Alene det seneste år er andelen steget med 17 procentpoint fra 42 til 59 pct.

“Når næsten seks ud af ti virksomheder i dansk erhvervsliv nu anvender kunstig intelligens, er teknologien ikke længere et nichefænomen. Det er noget, der er her, og som vi skal leve med og være med til at forme. Det gør behovet for en bred AI-dannelse presserende, herunder et stort fokus på opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere. Det er en stor og vigtig opgave, som virksomheder, ansatte og samfundet skal løfte sammen i fællesskab,” fortæller Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen og fortsætter:

 “Tallene fortæller os først og fremmest, at anvendelsen breder sig hurtigt. De fortæller ikke i sig selv, om teknologien bliver brugt klogt eller skaber reel værdi. Bred tilgængelighed er ikke det samme som moden brug, og der er lang vej fra, ‘vi har adgang til værktøjerne’, til at organisationen får optimal værdi ud af dem. Hvordan påvirker AI forretningsmodellerne, prissætningen og processerne, og ikke mindst hvad man så bruger værditilvæksten til? Det fylder i erhvervslivet lige nu”.

De små virksomheder følger efter

Der er fortsat en klar størrelseseffekt. Jo større virksomhed, desto større er sandsynligheden for, at den bruger AI. Blandt virksomheder med 250 ansatte eller flere bruger 88 pct. AI. For virksomheder med 10-49 ansatte er andelen 55 pct. Men også her har landskabet flyttet sig markant.

I 2023 brugte kun 12 pct. af de mindre virksomheder AI. I dag er det altså mere end halvdelen. Faktisk er AI nu mere udbredt blandt virksomheder med 10-49 ansatte, end teknologien var blandt Danmarks største virksomheder for bare tre år siden.

Samtidig er afstanden mellem store og små virksomheder blevet mindre. Gabet mellem de mindste og største virksomheder er faldet fra 40 procentpoint i 2023 til 33 procentpoint i dag. Det er stadig en betragtelig forskel. Men tallene peger ikke på et erhvervsliv, hvor de store løber fra resten. Tværtimod er de mindre virksomheder også kommet hurtigt med.

Tekstværktøjerne har trukket det første store læs

Ser man på, hvad virksomhederne bruger AI til, er det især arbejdet med sprog og tekst, der har drevet udbredelsen. 45 pct. af virksomhederne bruger i dag AI til at analysere tekst, mens 44 pct. bruger AI til at producere tekst eller tale. I 2023 lå de to anvendelser på henholdsvis 6 og 5 pct.

Det er en voldsom forandring på tre år og flugter med den bølge af generative AI-værktøjer, som siden slutningen af 2022 har gjort tekstbaseret AI langt lettere tilgængelig for almindelige medarbejdere og virksomheder.

Men tallene antyder også, at anvendelsen er ved at brede sig videre. 32 pct. bruger nu AI til at generere billeder, video eller lyd. Det var 18 pct. sidste år. Og hver fjerde virksomhed bruger AI til automatisering af arbejdsgange mod 15 pct. i 2025. Her bevæger AI sig fra det enkelte værktøj på medarbejderens skærm og længere ind i virksomhedens processer og måden, arbejdet bliver udført på.

Hvad betyder det for it-branchen?

For it-branchen er der derfor to bevægelser i tallene, der er værd at holde øje med. Den ene foregår ude hos kunderne. AI er på få år blevet relevant i langt flere virksomheder og langt flere brancher. Industrien, byggeriet, detailhandlen, transportvirksomhederne og de øvrige serviceerhverv er alle rykket markant. Det gør potentielt markedet for AI-løsninger og rådgivning væsentligt bredere.

Den anden bevægelse foregår i den del af erhvervslivet, der allerede er længst fremme. Her tyder udviklingen i IT og medier på, at anvendelsen bevæger sig videre fra de lettest tilgængelige AI-værktøjer og ind i arbejdsgange og processer.

Det stiller andre krav end at købe adgang til en chatbot. Når AI skal kobles til virksomhedens systemer, data og processer, følger spørgsmål om integration, datakvalitet, sikkerhed, governance, kompetencer og organisering med:

”Man skal både kunne udnytte teknologiens muligheder og forholde sig kritisk til dens begrænsninger og være opmærksom på de skyggesider, teknologien også repræsenterer, hvis man bruger den forkert. Allerede nu er der et kapløb i gang, hvor de virksomheder, der kan bruge AI kvalificeret, overhaler dem, der blot bruger den,” fortæller Natasha Friis Saxberg.

Tallene kan ikke fortælle, hvor stor værdi virksomhederne får ud af deres AI-anvendelse. De måler heller ikke, hvor ofte AI bliver brugt, eller hvor dybt teknologien er integreret i den enkelte virksomhed. Men de viser meget tydeligt, at den danske AI-dagsorden er ved at skifte karakter.

“Kunstig intelligens er kommet for at blive, men det betyder ikke, at udviklingen er uproblematisk. Jo mere teknologien udbredes, desto vigtigere bliver spørgsmålene om kvalitet, transparens, datasikkerhed og ikke mindst menneskelig dømmekraft. Opgaven er ikke at vælge mellem ukritisk begejstring og kategorisk afvisning, men at anvende AI både ansvarligt og værdiskabende. For anvendes, det skal AI i den grad, de samfundsmæssige potentielle gevinster er ganske enkelt for store til ikke at gøre det,” afslutter Natasha Friis Saxberg.