















Dato:
Sommerferien er forbi, og der er igen ved at komme fart på de politiske processer i Danmark og EU. I IT-Branchen er der især tre dagsordener, som kommer til at præge årets sidste halvdel: digital suverænitet, regeringens AI-visioner og arbejdet med et digitalt totalforsvar.
Arbejdet med digital suverænitet mistede momentum under folketingsvalget og har desværre, mere eller mindre stået stillet politisk siden valget blev udskrevet i det tidlige forår. Vi har derfor blikket stift rettet mod, hvordan den nye regering og især ministeren for forskning, uddannelse og digitalisering, Christina Egelund, vil arbejde videre med dagsordenen.
IT-Branchen var tidligt ude med vores anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke sin digitale suverænitet. I udspillet præsenterer vi en række konkrete forslag, der skal gøre Danmark mindre afhængig af ikke-europæisk teknologi. Anbefalinger, som ikke er blevet mindre relevante siden lanceringen.
Når vi snakker digital suverænitet, holder vi også særligt øje med EU’s kommende Cloud and AI Development Act. Initiativet skal blandt andet styrke Europas kapacitet og uafhængighed inden for cloud, datacentre og AI. Vi kommer også til at følge, hvordan det irske EU-formandskab arbejder med Europas digitale infrastruktur, robuste forsyningskæder og adgang til den energi, som den digitale udvikling kræver.
Danmarks nye firkløver regering planlægger at høste effekterne af kunstig intelligens. Det blev klart i regeringsgrundlaget fra starten af juni, som nævner kunstig intelligens hele 43 gange.
Nu skal visionerne omsættes til konkret og ansvarlig anvendelse. I IT-Branchens nye AI-udspil anbefaler vi blandt andet en samlet og ambitiøs AI-vision med massive investeringer i alt fra compute til kompetencer til anvendelse og skalering.
Vi holder derfor særligt øje med regeringens AI-storskalaprojekter og det kommende lovforslag om en generel hjemmel til offentlig brug af AI. Allerede sidste år glædede vi os over den Digitale Taskforce for kunstig intelligens ambitiøse målbillede, hvor man satte gang i arbejdet for at skabe lovhjemler. For hvis myndighederne skal kunne bruge AI til mere end afgrænsede forsøg, kræver det klare rammer og styr på både ansvar, data, kompetencer og regnekraft.
Vi ser også frem til at bidrage til arbejdet med at få en National Strategi for kunstig intelligens i vores skole- og uddannelsessektor. Der er ingen tvivl om. At vi har et akut behov for at få rustet vores uddannelser og arbejdsmarked til en fremtid med AI.
På EU-niveau ændrer både AI Act og den Digital Omnibus samtidig de regler, som virksomheder og myndigheder skal navigere efter. Senest har EU udskudt centrale AI-regler for at give virksomhederne mere tid og større klarhed. Her er vores fokus, at enklere regler også skal kunne mærkes i virkeligheden. Det skal være muligt at udvikle og bruge AI ansvarligt uden at fare vild i uklare eller overlappende krav. Både som mindre og stor virksomhed.
Den nationale cyberstrategi blev endelig lanceret kort før folketingsvalget. Nu ser vi frem til, at strategien bliver fulgt op af flere konkrete initiativer.
Samtidig har regeringen lagt op til, at Danmark får etableret et totalberedskab, inkl. en styrket indsats mod cyberangreb. Noget som IT-Branchen længe har efterspurgt. Her er vores klare budskab, at der skal arbejdes for en mere strategisk, sammenhængende og forpligtende indsats for digital sikkerhed på tværs af både politiske ressortområder, men også på tværs af det offentlige og det private.
Vi opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt – og gerne inden årets udgang – at etablere et digitalt totalforsvar og -beredskab. I juni præsenterede vi seks konkrete anbefalinger til et dansk digitalt totalforsvar og -beredskab.
I en tid med et forandret sikkerhedsbillede er der desuden behov for at styrke det nordiske samarbejde om digital sikkerhed og modstandsdygtighed. I udspillet A Call for Nordic Digital Resilience præsenterede vi sammen med de førende brancheorganisationer for tech-sektoren i Sverige, Finland, Norge og Danmark seks anbefalinger til, hvordan det nordiske samarbejde kan styrkes.
Vi følger også udviklingen af EU’s Digital Networks Act tæt. Sikre og robuste netværk er en forudsætning for stort set alle andre digitale ambitioner, og derfor er de europæiske rammer for investeringer i teleinfrastruktur vigtige.
Samtidig ser vi frem til at følge og bidrage til tilblivelsen af den kommende regeringsstrategi for håndtering og udbygning af datacentre i Danmark, som erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard annoncerede på Radikale Venstres sommergruppemøde for nylig. En strategi der bliver helt afgørende for, om vi kan skabe den digitale udvikling i Danmark, der skal understøtte vores konkurrenceevne, vækst og velfærd i fremtiden
Vi er også optaget af arbejdet med regeringens kommende Iværksætterstrategi 2.0, hvor skatte- og vækstminister, Jakob Engel-Schmidt tager livtag med nogle af branchens udfordringer inden for bl.a. medarbejderaktier og straksafskrivning af softwareudgifter.
Derudover ser vi frem til den praktiske anvendelse af Data Act og en kommende europæisk Quantum Act, der skal styrke det europæiske økosystem for kvanteteknologi. For særligt på kvanteområdet har Danmark en styrkeposition, som vi i langt højere grad skal have sat i spil i et tæt samarbejde mellem forskere, myndigheder og virksomheder.
Også stigende priser på hardware og cloudløsninger kan få mærkbare konsekvenser for både virksomheder og den offentlige sektors mulighed for at investere i ny teknologi.
Der mangler med andre ord ikke digitale initiativer eller fokus. Den store opgave bliver at forbinde dem, så Danmark får en samlet retning, der styrker både innovationen, sikkerheden og vores digitale handlekraft.
Som medlem har du mulighed for at engagere dig i et Policy Board inden for dit fagområde. Her får du et stærkt netværk i branchen, deler viden og får direkte indflydelse på de politiske og forretningsnære dagsordener, der former vores branche og samfund.
此内容由惯性聚合(RSS阅读器)自动聚合整理,仅供阅读参考。 原文来自 — 版权归原作者所有。