Digital infrastruktur, cyber, data og AI er i stigende grad blevet kritiske kapaciteter for Europas sikkerhed og forsvar. Samtidig viser erfaringerne fra bl.a. Ukraine, at hastigheden i udviklingen og anvendelsen af ny teknologi har fået afgørende betydning.

Det var udgangspunktet, da IT-Branchen samlede en kreds af CEO’s fra nogle af Danmarks førende teknologivirksomheder til en eksklusiv rundbordsdiskussion med Jean Charles Ellermann-Kingombe, NATO’s Assistant Secretary General for Cyber and Digital Transformation.

Diskussionen kredsede særligt om tre spørgsmål: Hvilke teknologiske kapaciteter bliver afgørende for fremtidens forsvar? Hvor har Norden og Danmark særlige styrkepositioner? Og hvordan kan innovation fra den kommercielle techsektor hurtigere omsættes til reelle forsvarskapaciteter?

Hurtigere fra innovation til anvendelse

Et gennemgående tema på rundbordsmødet var behovet for acceleration. Den teknologiske udvikling stiller nye krav til den måde, NATO og medlemslandene udvikler, anskaffer og implementerer forsvarskapaciteter på.

Når kritiske, digitale teknologier udvikler sig med en helt anden hastighed end traditionelle forsvarssystemer, bliver evnen til hurtigt at teste, indkøbe og skalere nye løsninger i sig selv en strategisk kapacitet. Det kalder blandt andet på mere agile innovations- og indkøbsprocesser og på en tættere kobling mellem teknologiudviklingen og NATO’s behov.

NATO arbejder derfor på i højere grad at formulere sine behov som konkrete use cases og på at etablere flere demonstrationsmiljøer, hvor nye teknologier kan testes tættere på den operative virkelighed. Og det åbner nye muligheder for danske techvirksomheder. Hvis vi formår at koble den kommercielle techsektors innovationskraft tættere til Forsvarets og NATO’s behov, kan det både styrke vores forsvarskapacitet og åbne nye markeder for danske teknologiløsninger.

Suverænitet uden teknologisk isolation

Digital suverænitet fyldte også i diskussionen. Europa har et klart behov for større strategisk kontrol over kritiske teknologier, data og digital infrastruktur. Men større europæisk handlekraft må samtidig balanceres med adgang til de bedste og mest modne teknologier og med NATO’s grundlæggende behov for interoperabilitet på tværs af alliancen.

Diskussionen pegede derfor i retning af en pragmatisk tilgang. Det handler ikke nødvendigvis om at være selvforsynende med al teknologi, men om at vide, hvor afhængighederne findes, hvor strategisk kontrol er afgørende, og hvordan den tænkes ind fra begyndelsen.

Danmark skal stille med et stærkere ”landshold”

Danmark har stærke kompetencer inden for blandt andet kvanteteknologi, cybersikkerhed, digital infrastruktur og løsninger, der går på tværs af teknologiske domæner. Samtidig er danske virksomheder gode til at indgå i internationale partnerskaber og komplekse teknologiske økosystemer. Men potentialet indfrier ikke af sig selv.

En klar pointe fra rundbordet var, at Danmark og danske virksomheder kan blive bedre til at være synlige og mere offensive internationalt. Andre lande arbejder meget målrettet på at positionere deres virksomheder og teknologiske styrkepositioner over for NATO og de europæiske forsvarsmarkeder. Danmark har både kompetencer og troværdighed, men skal i højere grad bringe dem aktivt i spil.

Det taler for i højere grad at stille med et dansk ”landshold”, hvor virksomheder, myndigheder og organisationer sammen synliggør danske styrkepositioner og skaber adgang til relevante NATO-samarbejder, øvelser og innovationsmiljøer.

Det digitale forsvar stopper ikke ved Forsvaret

Et sidste centralt tema var sammenhængen mellem militær sikkerhed og det civile samfund.

Store dele af den digitale infrastruktur, som både samfundet og Forsvaret er afhængige af, ejes og drives af private virksomheder. Telekommunikation, cloud, datacentre og undersøiske kabler er samtidig blevet en del af den hybride trusselsvirkelighed. Det øger behovet for tættere informationsdeling og samarbejde mellem NATO, nationale myndigheder og private infrastrukturejere. NATO har allerede arbejdet med denne tilgang omkring kritisk undersøisk infrastruktur, og vil også se på nye, tætte samarbejder omkring blandt andet energiinfrastruktur.

Dette er en tilgang, der er helt i tråd med IT-Branchens opfordring til at etablere et digitalt totalforsvar og -beredskab, hvor et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem myndigheder, Forsvaret, kritisk infrastruktur og den digitale sikkerhedsindustri står centralt.

Endelig blev det også fremhævet, at der ligger et oplagt potentiale i at indgå tættere partnerskaber med vores nordiske naboer. Med Sverige og Finland som nye medlemmer af NATO er der nye muligheder for at tænke i udvikling af nordiske teknologiske styrkepositioner, partnerskaber og en mere samlet markedsadgang.