Dato:
I sidste måned tog den nye danske regering et vigtigt skridt ved at tage initiativ til en national datacenterstrategi. Strategien skal afdække Danmarks behov for datakapacitet og samspillet mellem datacentre og energisystemet. Det er gode takter.
Men regeringens forslag til en ny prioriteringsmodel for elnettet lægger op til, at datacentre som udgangspunkt placeres i den laveste kategori.
De to beslutninger fremstår modsatrettede. Den nye strategi skal undersøge, hvilken digital kapacitet Danmark får brug for, mens prioriteringsmodellen risikerer at begrænse mulighederne for at etablere den.
Danmarks regering har meldt klart ud, at de ambitiøse på det digitale områder og særligt inden for nye teknologier, som fx AI. De vil bland andet styrke virksomhedernes konkurrenceevne og udvikle den offentlige sektor.
Men sandhed er at det kræver adgang til computerkraft, som virksomheder, myndigheder og forskningsmiljøer skal bruge til at udvikle og anvende nye digitale løsninger. Og det kræver mere datacenterkapacitet.
Behovet er ikke kun dansk. EU-Kommissionen har ambitiøse mål for et stærkere digital Europa. Bl.a. med mål om at tredoble Europas datacenterkapacitet inden for fem til syv år. Det skal give europæiske virksomheder og forskningsmiljøer bedre adgang til den computerkraft, de har brug for, hvis Europa skal kunne konkurrere med blandt andre USA og Kina.
I modellen for prioritering af elnettet lægges der op til at placere datacentre i den laveste kategori – alene pga. sektorbetegnelse. Dermed kan den ene del af regeringens politik spænde ben for den anden: Danmark vil opbygge større digital handlekraft, men risikerer at gøre den nødvendige infrastruktur vanskeligere at etablere.
IT-Branchen efterlyser ikke en fribillet til datacentrene. Danmark mangler kapacitet i elnettet, og kritiske samfundsfunktioner som sundhed og forsvar skal naturligvis prioriteres, når kapaciteten er knap.
Men det er for unuanceret at placere alle datacentre nederst i køen alene på baggrund af deres sektorbetegnelse.Konkrete projekter bør i stedet vurderes efter objektive kriterier som modenhed, placering, fleksibilitet og dokumenteret bidrag til energisystemet.
Der findes både projekter, som er klar til at investere, og projekter, der har reserveret mere kapacitet, end de reelt får brug for. Derfor er der behov for større transparens om ledig og planlagt kapacitet samt en oprydning i køen, så projekter uden dokumenteret finansiering og realistiske tidsplaner ikke blokerer for andre.
Datacentre er store elforbrugere. Men med de rigtige krav og rammer kan de samtidig blive aktive medspillere i den grønne omstilling.Langsigtede elkøbsaftaler kan skabe et stabilt kundegrundlag for ny vedvarende energi. Overskudsvarme kan anvendes i fjernvarmen, mens batterier og fleksibelt elforbrug kan bidrage til en bedre udnyttelse af nettet.
Ikke alle projekter kan levere disse bidrag. Netop derfor skal de vurderes på deres dokumenterede egenskaber frem for deres sektorbetegnelse.
En bedre prioritering kan være med til at udnytte den eksisterende netkapacitet mere effektivt. Men det løser ikke det grundlæggende problem: Danmark mangler kapacitet i elnettet. Derfor skal vi samtidig sætte markant mere fart på udbygningen af nettet.
Vi skal ikke vælge mellem elektrificering og digitalisering. Danmark har brug for begge dele. Hvis vi vil have større digital handlekraft og være andet end kunder i andre landes digitale økonomi, skal strøm og datakraft planlægges i sammenhæng.
Regeringen bør derfor ikke låse en hel sektor fast i bunden af elkøen, før den nationale strategi har afdækket Danmarks behov for datakraft og fastlagt kriterierne for, hvordan nye projekter skal vurderes.
此内容由惯性聚合(RSS阅读器)自动聚合整理，仅供阅读参考。 原文来自 — 版权归原作者所有。