Da IT-Branchen tilbage i foråret tog hul på en serie om AI og arbejdsmarkedet, var konklusionen ikke ligefrem entydig. Tværtimod. Analyserne pegede i forskellige retninger.

World Economic Forum forventer både millioner af nye og nedlagte job. En analyse fra IMF pegede på, at AI for nogle danske medarbejdere kan erstatte arbejdsopgaver, mens teknologien for langt flere snarere vil ændre indholdet i deres job. Og nyere forskning har samtidig fundet tegn på, at AI særligt kan ramme nyuddannede og junioransatte. Billedet var med andre ord kalejdoskopisk.

Nu viser er der kommet nye danske tal, som gør billedet endnu mere interessant.

De mest AI-udsatte job vokser

For Berlingske har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd netop undersøgt beskæftigelsesudviklingen i ni jobfunktioner, som på baggrund af forskning fra Københavns Universitet og Danmarks Statistik er udpeget som særligt eksponerede over for AI.

Analysen ser på perioden fra november 2022 – hvor ChatGPT blev lanceret – til november 2025.

Resultatet er umiddelbart bemærkelsesværdigt: I syv ud af de ni jobfunktioner er beskæftigelsen steget. Udviklingen flugter overordnet med fremgangen på resten af arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen også stiger.

Kun almindeligt sekretærarbejde samt forfatterarbejde og journalistik har oplevet tilbagegang.

Mest markant er udviklingen inden for juridisk arbejde. Her er beskæftigelsen steget med lidt over 14 procent – næsten dobbelt så meget som på arbejdsmarkedet generelt.

Det er interessant, fordi netop juridisk arbejde ofte bliver fremhævet som et område med stort automatiseringspotentiale. AI kan allerede udføre opgaver på minutter, som tidligere kunne kræve mange timers arbejde. Men indtil videre kan det altså ikke aflæses som et fald i antallet af juridiske job.

Når effektivisering skaber mere efterspørgsel

Et af de interessante perspektiver på dette faktum kommer fra en mere end 150 år gammel økonomisk teori – det såkaldte Jevons’ paradoks..Det har også Finansforbundet tidligere sat fokus på.

Den britiske økonom William Stanley Jevons observerede i 1800-tallet, at mere effektive dampmaskiner ikke førte til et lavere samlet forbrug af kul. Tværtimod gjorde effektiviseringen det billigere og mere attraktivt at bruge dampmaskiner – og kulforbruget steg. Overført til AI er tanken interessant.

Hvis AI eksempelvis gør det hurtigere og billigere at udvikle software, betyder det ikke nødvendigvis, at virksomhederne får brug for færre udviklere. Lavere omkostninger kan også gøre det attraktivt at sætte gang i flere softwareprojekter, automatisere flere processer eller udvikle digitale løsninger, der tidligere var for dyre.

Det er ikke dokumentation for, at AI vil skabe flere job. Men det udfordrer antagelsen om, at en produktivitetsgevinst nødvendigvis kan oversættes direkte til et tilsvarende fald i antallet af medarbejdere.

Og lige nu er der faktisk stor efterspørgsel efter it-folk. Det viser bl.a. IT-Branchens analyse AI & Et arbejdsmarked i bevægelse, hvor særligt efterspørgslen efter AI-kompetencer er den helt store driver af væksten.

Også tal fra Randstad og Index Advertsdata konkluderer, at antallet af opslåede job inden for it og telekommunikation er steget 39 procent på et år. På arbejdsmarkedet som helhed er stigningen 12 procent.

Samme tal, men to meget forskellige forklaringer

Spørgsmålet er hvorfor beskæftigelsen ikke er faldet i de AI-udsatte. For de samme beskæftigelsestal kan bruges som afsæt for to ganske forskellige fortællinger om AI.

Analytiker i AE Frederik Olsen peger over for Berlingske på, at tallene kan tyde på, at AI indtil videre i højere grad understøtter medarbejderne end erstatter dem. Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder peger på en beslægtet mekanisme: Hvis AI eksempelvis gør juridisk rådgivning billigere, kan efterspørgslen efter juridisk rådgivning stige.

Det minder om logikken i Jevons’ paradoks. En virksomhed kan bruge en produktivitetsgevinst til at producere det samme med færre medarbejdere. Men den kan også bruge den til at sænke priserne, betjene flere kunder, udvikle nye produkter eller vinde markedsandele. I de tilfælde kan højere produktivitet gå hånd i hånd med uændret eller ligefrem stigende efterspørgsel efter arbejdskraft.

Men der findes også en helt anden fortolkning. Professor på CBS og digital vismand Jan Damsgaard ser ifølge Berlingske ikke de stigende beskæftigelsestal som et tegn på, at AI ikke kommer til at koste job. Han ser dem snarere som et tegn på, at danske virksomheder endnu ikke er kommet langt nok med teknologien.

Virksomhederne har ganske vist taget AI-værktøjer i brug, men de store produktivitets- og omkostningsgevinster er ifølge Damsgaard endnu ikke realiseret. Og med næste bølge af AI-agenter kan teknologien i højere grad begynde at udføre hele arbejdsgange frem for blot at assistere medarbejderen med enkelte opgaver.

Hvis den fortolkning holder, fortæller de nuværende beskæftigelsestal os ikke nødvendigvis ret meget om den effekt, AI får på længere sigt.

Tre år er ikke lang tid

Vi har fortsat kun ganske få års erfaring med generativ AI på arbejdsmarkedet. AE’s tal stopper i november 2025, og virksomhedernes implementering af teknologien er stadig under udvikling.

Derfor kan tallene hverken bruges til at konkludere, at frygten for omfattende jobtab er berettiget – eller at den er afblæst. Det er fristende at ville afgøre, om AI bliver en jobdræber eller en jobmotor. Men de data, vi har i dag, kan ikke bære nogen af de konklusioner. Det er de kommende år, der skal vise, hvordan regnestykket ender.