Dato:
For femte år i træk skal Grunddataprisen uddeles til en virksomhed, der har skabt forretningsmæssig og samfundsmæssig værdi med en digital løsning baseret på offentlige grunddata.

Sidste år gik Grunddataprisen til proprty.ai, som bruger grunddata og kunstig intelligens til at give ejendomsejere et bedre beslutningsgrundlag.
”Vi er stolte af den anerkendelse, Grunddataprisen gav os. Hele vores virksomhed bygger på danske grunddata, og Danmark er førende, når det gælder adgang til og kvalitet af offentlige data. Prisen sætter fokus på, hvor meget værdi der kan skabes, når virksomheder tager offentlige data i brug,” siger Anders Holm Jørgensen, founder og CEO i proprty.ai.
Grunddata gør nye løsninger mulige
Grunddata er de mest grundlæggende oplysninger om blandt andet personer, virksomheder, ejendomme, adresser og geografi. De bruges på tværs af den offentlige sektor, men stilles også til rådighed for private virksomheder, der kan anvende dem som fundament for nye digitale løsninger. Grunddata er tilgængelige via Datafordeleren.

Hos proprty.ai bruges grunddata eksempelvis til at skabe et hurtigt overblik over bygninger, også når kunderne ikke selv råder over omfattende data.
”Vores AI forudsiger bygningers tilstand, restlevetid og omkostninger på tværs af hele porteføljer. Grunddata er nøglen, fordi de giver os et øjeblikkeligt overblik, også for kunder, der ikke selv har data. Det giver ejendomsejere et opdateret beslutningsgrundlag, så de kan træffe bedre beslutninger om vedligehold og investeringer i stedet for at basere dem på regneark og mavefornemmelse,” siger Anders Holm Jørgensen.
Proprty.ai er vandt Grunddataprisen 2025 netop fordi de kombinerer grunddata med nye teknologier og omsætte offentlige data til løsninger, der skaber konkret værdi.
Hvem skal modtage Grunddataprisen i 2026?
Nu inviterer IT-Branchen sammen med Klimadatastyrelsen og Dansk IT virksomheder og andre interesserede til at indstille kandidater til Grunddataprisen 2026.
Prisen kan gå til en eller flere private virksomheder, der har skabt forretningsmæssig værdi med en digital løsning, som anvender grunddata. Løsningens kunder kan både være offentlige og private.
Grunddataprisen bliver overrakt på konferencen Danmarks Data den 21. oktober 2026.
Udvikler du – eller kender du – en løsning, der fortjener at blive fremhævet?
Tidligere års vindere
2022 E-nettet med deres løsning Ejendomsdata 2.0
2023 LE34 med Den Digitale Undergrund
2024 Clever med projektet Clever Location
2025: Proprty.ai











