


















Dato:
Cybersikkerhed, AI, digital suverænitet, compliance, geopolitisk usikkerhed og stigende forventninger fra forretningen. Det er den virkelighed, mange CIOs kan nikke genkendende til, og det er da også et af de gennemgående billeder i CIO Analytics 2026, Ateas årlige undersøgelse blandt knap 1500 it-ledere og beslutningstagere i Norden og Baltikum. Bag tallene gemmer der sig en virkelighed, hvor it-ledere skal balancere flere strategiske hensyn end nogensinde før samtidig med, at de skal sikre stabilitet, robusthed og værdiskabelse i organisationen. Det mener Atea Danmarks nye CEO, Nicolai Moresco:
‘Jeg synes det er bemærkelsesværdigt, hvor meget en CIO i dag skal forholde sig til, og hvor meget og hvor hurtigt verden omkring dem forandrer sig. De skal forholde sig til den geopolitiske situation, cybersikkerhed, og AI. Værdiskabelsen af AI fylder meget, og samtidig er der pres på kapaciteten i deres organisationer. Alt det her kommer imod dem med en hastighed, som vi ikke rigtig har set tidligere. Samtidig ser vi et voksende krav om forretningsforståelse. Derfor taler mange af dem om, at de er nødt til at have en holistisk tilgang til deres rolle. De står i et pres fra alt det, der sker omkring dem, men bliver også presset til at tage et bredere perspektiv og forstå forretningen langt dybere. Det er ikke nogen nem rolle i dag.’
De nordiske CIO’er peger da også på ressourcer, både i form af arbejdskraft, men i høj grad også kapacitet og tid, som den største udfordring for it-organisationer. Samtidig er forretningsforståelse den egenskab, danske it-beslutningstagere vurderer højest hos den moderne CIO:
CIO-ROLLEN OG RESSOURCER
Flest CIOer peger på ressourcer, som den største udfordring
44% af danske it-ledere peger på forretningsforståelse som vigtigste egenskab
50% af danske it-organisationer betragter sig selv som proaktive
Kilde: CIO Analytics 2026, Atea Danmark
‘Teknologi er i dag en del af strategien. Der er meget få virksomheder, som ikke betragter sig selv som teknologidrevne. Det har rykket CIOens rolle fra at være en understøttende funktion til at stå langt mere centralt i virksomhedens strategi. Den udvikling ser vi kun blive accelereret af AI og andre fremadstormende teknologier. Mange CIO’er vil gerne bruge mere tid på innovation og strategi frem for drift. Men vi ser stadig, at de bliver presset ind i driften, fordi det behov forsvinder ikke bare. Vores undersøgelse peger på, at der er et ønske om mere fokus på transformation, fremfo mod de obligatoriske opgaver.’
Hvis ét område illustrerer spændet mellem ambition og virkelighed, er det AI. Mere end 45 procent i Danmark siger, at de nu er relativt modne i deres brug af teknologien. Men værdiskabelsen halter efter:
‘De fleste virksomheder har taget stilling til, at AI skal være en del af det, de gør. Vi er gået fra omkring 20 procent, som ikke havde aktiviteter på området, til nu kun tre procent. Men udfordringen er stadig at få omsat det til direkte forretningsmæssig effekt. Der er et stort pres på virksomhederne for at udnytte teknologien, men samtidig kan det være svært at finde den konkrete forretningsværdi af investeringerne.’
AI-ADOPTION VS VÆRDISKABELSE
3% af danske organisationer er uden AI-aktiviteter
20% har skabt betydelig forretningsværdi med AI
38% af danske it-ledere måler slet ikke værdien af AI-initiativerne
AI er altså ikke længere er et eksperiment for de få, men når det handler om hvordan teknologien bliver til konkrete resultater, og hvordan organisationerne får medarbejdere, processer og kultur til at følge med, så ser billedet anderledes ud:
‘I dag handler det ikke bare om at implementere en teknologi. Det handler også om at skabe den kulturforandring i organisationen, der skal til for at adoptere den. Det er et langt bredere perspektiv, end CIO’en tidligere har været vant til.’
Med i det brede perspektiv hører cybersikkerhed, der stadig er et af de områder, der fylder mest hos it-ledere. Mange organisationer har investeret i øget medarbejdertræning og sikkerhedsbevidsthed. Alligevel træner 76 % i Nordeuropa ikke deres beredskabsplaner regelmæssigt. Det er et af de fund, der springer i øjnene for Nicolai Moresco:
‘Mange organisationer har en beredskabsplan med nogle procedurer, der groft sagt står i ringbind på en hylde. Men når uheldet er ude, kræver det, at man har trænet sit beredskab. Det vi ser i Atea er, at de organisationer, som står stærkest, er dem, hvor træning bliver en naturlig del af kulturen. I starten kan det føles intimiderende, fordi det udstiller svagheder. Men formålet med træning er netop, at vi bliver bedre, og at vi lærer. Konsekvenserne ved manglende træning kan være fatale. Ikke bare økonomisk men også menneskeligt. I Atea har vi faktisk taget et samfundsansvar for, at danske virksomheder kan komme og træne beredskab hos os i The Esc Room. Det har mere end 200 kundehold prøvet, og det er en øjenåbner for vigtigheden af samarbejde og kommunikation, når det virkelig gælder. ‘
For Atea er udviklingen og udfordringerne for CIO’erne også motoren på den transformation, virksomheden selv er i gang med, hvor man styrker rådgivnings- og serviceforretningen for at komme tættere på kundernes forretningsmæssige udfordringer. Det er der god grund til, for 73 procent af organisationerne i CIO Analytics 2026 vurderer, at partnerskaber med eksterne konsulenter er vejen til at skaffe de nødvendige kompetencer og løsninger:
‘I Atea Danmark er vi meget åbne omkring, at vi laver massive investeringer i vores konsulentforretning. Vi er ved at ansætte 100 nye konsulenter, fordi vi ser, at kunderne har behov for mere sparring. For det er især på rådgivningssiden, vi oplever, at kunderne trækker på vores kompetencer. Vi kan selvfølgelig sælge hardware, men der, hvor vi virkelig skaber værdi, er igennem rådgivning, der hjælper kunderne med at opnå bedre forretningsresultater. Det er det, kunderne i sidste ende efterspørger.’
Så hvor it-partnere tidligere ofte blev valgt på teknologisk specialisering eller leveranceevne, efterspørger mange organisationer i dag hjælp til at navigere på tværs af teknologi, organisation, sikkerhed og forretning. Det er en udvikling, Nicolai Moresco, der er kommet til Atea med mere end 25 års erfaring på området, blandt andet fra Dell, genkender:
CLOUD OG BUDGETTER
26% private virksomheder “stærkt positive” over for public cloud, en nedgang fra 45% sidste år
1/4 af It-beslutningstagere har ingen officiel cloud-strategi
55% øger it-forbruget med 10% eller mere i år
‘Vi ser, at kunderne har behov for færre strategiske partnere, men i stedet have partnere, som de har dybere relationer til og som har større forståelse for deres forretning. Det er en generel tendens i markedet. Kunderne efterspørger partnere, der kan tage et bredere ansvar og hjælpe dem på tværs af deres teknologiske agendaer.’
Hvis der er én udvikling, der binder mange af tendenserne CIO Analytics 2026 sammen, så er det, at teknologi ikke længere kan adskilles fra den verden, organisationerne opererer i. AI, cybersikkerhed, cloud-strategier og leverandørvalg bliver i stigende grad påvirket af forhold uden for it-afdelingen. Derfor fylder spørgsmålet om digital suverænitet også meget mere hos mange CIO’er.
CYBERSIKKERHED OG BEREDSKAB
76% i Nordeuropa øver ikke beredskabsplaner regelmæssigt
38% peger på fragmenteret it-infrastruktur som den største sikkerhedsudfordring
‘Den verden, organisationerne opererer i, påvirker beslutninger om digital infrastruktur langt mere end før, og vi oplever derfor, at kunderne meget gerne vil tage stilling til digital suverænitet. For nogle handler det om strategisk kontrol, for andre handler det om fleksibilitet. Men det er en agenda, som fylder hos stort set alle de kunder, vi taler med.’
OM ATEA Danmark
Atea Danmark er landets førende leverandør af it-infrastruktur med 1.600 medarbejdere fordelt på seks kontorer i hele landet. Virksomheden tilbyder rådgivning, løsninger og drift på tværs af hele it-infrastrukturkæden, fra design og implementering til drift og vedligeholdelse. Atea er en del af Atea-koncernen, som beskæftiger cirka 6.800 medarbejdere i syv lande i Norden og Baltikum.
CIO ANALYTICS 2026
1.478 it-beslutningstagere i Norden og Baltikum, 266 fra Danmark. Læs rapporten her.
OM NICOLAI MORESCO
Nicolai Moresco tiltrådte som administrerende direktør for Atea Danmark i marts 2026. Han har mere end 25 års erfaring fra internationale lederroller, primært hos Dell Technologies, hvor han senest var Senior Vice President og General Manager for Central- og Sydeuropa.
此内容由惯性聚合(RSS阅读器)自动聚合整理,仅供阅读参考。 原文来自 — 版权归原作者所有。

